Musik er også SoMe
Der findes reelt ikke det sociale medie, hvor du ikke kan promovere musikken. Det er om at oprette en side til din musik eller til bandet på både Facebook og Twitter, hvor du kan have en masse følgere og holde alle opdaterede på, hvad der er af nye tiltag.
Det kan være en ny video, der kommer op her, og hvor der linkes til Youtube oveni. Men det kan også være små klip fra koncerter, jamming i studiet, en tourplan og alt andet, der er relateret til lige din musik.
Det er et sted, hvor du skal opdatere ofte, men ikke så meget, at de vigtige nyheder forsvinder i mængden. Men nok til, at dem der følger, bliver interesserede og nysgerrige, når der kommer noget nyt.
Skal der være kommentarer til?
Kan folk kommentere på dine opslag på for eksempel Facebook, så skal du være klar på, at det ikke er alle, der vil komme med positive og glade opslag. Der vil være dem, der ikke kan lide det, du laver, som mener du er en amatør, eller at du ikke har skyggen af talent. Der vil også være trolls, der egentlig bare poster et eller andet ligegyldigt og måske ondskabsfuldt bare for at gøre det.
Kan alle og enhver kommentere på jeres opslag, så skal du være klar til at bruge tid på at læse og besvare, takke for rosen og være saglig overfor dem, der er sure eller aggressive. Du skal også kunne være hård og slette de opslag, der er for hadske, for der vil altid være dem, det ikke er muligt at gå i dialog med.
Men svarer du tilbage, får du glade fans. Det er dejligt at få ros og gode kommentarer, men det er lige så rart at få svar tilbage den anden vej. Du skal vise, du er der for dine fans, for du skal huske på, at uden dem, så er du faktisk ingenting ved musikken.
Det er dem, der køber din musik, og det er dem, der kommer for at høre dig spille live. Vis du er der, og vis, du gerne vil i dialog.
Vælger du kommentarerne fra, så kommer du i hvert fald nemt til at fremstå fjern og meget uopnåelig. Noget, der er forbeholdt de største verdensstjerner, der ikke har den samme mulighed for at besvare alle henvendelser – eller som har ansat en eller flere til at stå for denne arbejdsopgave for dem online.