Musik skal opleves live
Det er hårdt arbejde at være musiker. Der skal øves, der skal øves og der skal øves. Igen og igen. I en uendelighed. Der skal indspilles, og der skal redigeres. Musikken skal udgives. Og så skal der også optrædes med den. Det skal lyde godt på skiven, og det skal kunne leveres live, hvor det skal adskille sig så meget, at alle kan høre, det er live. Der er ikke tid til hvil, og der er ikke plads til fejl.
Men det at komme i gang med at få en masse gigs, det kan være svært for de mindre, der endnu ikke er slået igennem.
Du skal sælge dig selv
Der findes et publikum til al slags musik. Nogle foretrækker bestemte genrer, andre synes generelt bare, det er spændende at høre musik live og få en god oplevelse. Der er derfor helt sikkert et publikum til den musik, du spiller.
De gode stunder fra øvelokalet skal på Facebook, ind imellem endda live. Vis ideerne til den kommende udgivelse. Giv den gas og vis, at du kan og vil. Den slags bands bliver hyret og får muligheden for at spille live flere steder, og så er du i gang.
Sørg for, at der kommer noget op fra den optræden, så endnu flere kan få en idé om, hvad du kan live, og hvordan det lyder. Det giver blod på tanden. Ikke kun for dig selv, men også fra andre, der gerne vil have nye bands til at spille hos dem.
Måske er dit første publikum 20 mennesker i en lille kælder. Næste gang er der måske 50 eller 100. Allerede der går det den rigtige vej, og selv i små, intime omgivelser kan det at vise sit værd give pote.
Gør reklame for alle jobs
Vis alle jobs frem på hjemmesiden og på Facebook. Vis, hvor meget du glæder dig til det job, selvom det er et lille lokale og et lille publikum. De, der kommer, de kommer faktisk for at høre dig, og de fortjener derfor også, at du ser frem til at give dem en oplevelse som intgen anden.
Gør reklame med, hvornår der bliver spillet, så flere kan dukke op. Sælg dig selv.